20-årige Hardy Thomsen, søn af den kendte spillemand Ewald, satte liv i frysende Horne-sommergæster, og da regnen rigtig tog til, endte alle i et af sommerhusene.
En tyve-tredive frysende og tænderklaprende Horneboer var stimlet sammen omkring sommerredaktionens campingvogn for at høre spillemanden Hardy Thomsen underholde.
Og da Hardy, søn af den kendte Ewald Thomsen nåede frem, var han kun ganske få minutter om at sætte liv i al folket.
Efter et par stille og rolige numre med nu et halvt hundrede mennesker omkring sig foreslog den 20-årige spillemand, at man tog sig en rask boogie-woogie.
Og alle gik i gang. Ung og gammel.
Senere tog man fat på Tornerose.
Men så kom regnen, og det var faktisk så godt som umuligt at være udendørs, hvorfor en af sommerhusejerne heller ikke var sen til at byde alle indendørs. Og her fortsatte man i et par timer. Godt 30 mennesker samledes i pejsestuen omkring Hardy Thomsen, der nu med sin guitar og klare stemme opfyldte alles ønsker: Lille Sommerfugl, Rosen er rød min ven, Jim og jeg var venner alle dage, Sol, sol kom igen, Se den lille kattekilling ... Mens han selv ind imellem bød på sine egne folkesange.
Det var bare skønt. Alle klappede, og alle hyggede sig og glemte helt, at man lige var blevet smaddervåd og stadig havde kolde tæer.
Japanske makreller bliver røget i Bøjden
Hirtshals og Skagen har svigtet med leveringen på grund af ugunstige vindforhold
Mange er de turister, der daglig standser hos Peter Røger i Bøjden, må kæmpe sig gennem røgen fira de to store ovne for at få friskrøgede makreller. Kun de færreste ved imidlertid, at nok er makrellerne friskrøgede, men ikke danske.
— De kommer helt fra Japan i frossen tilstand, fortæller Peter Røger, hvis borgerlige navn er Niels Peter Banke. Normalt får jeg mine fisk fra Hirtshals eller Skagen, men vindforholdene i den sidste tid har gjort fangst umulig. Kun de færreste fisk stammer fra farvandene ved Bøjden.
Hver røger landet over har sine fif, når det gælder røgningen. Peter Røgers består i, at han bruger trækul, mens de fleste andre benytter træspåner.
— Trækullene skal helst være af elletræ. Det giver en sødlig smag. Denne smag kommer i øvrigt fra alt løvtræ, mens f. eks. gran giver en bedsk smag. Mange bruger desuden vand for at få mest mulig røg. Det gør jeg aldrig. Det fugter for meget.
At metoden er udmærket, står Peter Røger inde for. Den er gennemprøvet i generationer. Han lærte kunsten af sin moder, der igen havde lært den af sine forældre. Røgeriet i Bøjden blev nemlig i sin tid bygget af Peter Røgers bedstefader.
Vil man selv røge f. eks. sild, siger Peter Røger, at de bliver bedst, hvis de først er tørret lidt i luften. Selve røgningen tager ikke lang tid. Makreller derimod skal gerne have mindst et par timer, mens ål er lidt hurtigere færdige.
Den daglige drift af røgeriet varetages af Peter Røger selv og hans hustru, Nina, der afbryder samtalen ved at fremvise et par dejlige makreller med bemærkningen — Se her et par kønne tykmavede.
Sprøjter marker over hele landet med udgangspunkt fra Horne Sommerland.
— Det er dejligt at være hjemme med det samme, når man lander efter en hel dag på vingerne, fortæller den 52-årige landbrugsflyver E. Malmmose, Horne, der i tilknytning til sin 18 tønder land store landbrugsejendom i udkanten af Horne Sommerland har sin egen landingsbane. Herfra har han i de sidste 14 år startet og lettet for Korn- og Foderstofskompagniet i Århus for at hjælpe landmænd på Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og Jylland af med alskens utøj i deres marker.
Når E. Malmmose går i luften med sin Piper Super Cup — der findes to i landet — medbringer han 550 liter sprøjtevædske og stryger over markerne i 1 ½ meters højde med 120 km i timen.
— I denne tid ligger jeg imidlertid stille, fortsætter E. Malmmose. Dels blæser det for kraftigt til at gå på vingerne, dels har der hidtil i år været sparsomt med skadedyr. Det er først nu, at der er meget at lave, hvis ellers vejret tillader det. Der er nemlig nu konstateret lus i adskillige kornmarker landet over. Desværre har staten pålagt udlægning af gift fra flyvemaskine restriktioner. Der er afsat bestemte minimumsstørrelser på de marker, vi må overflyve. Grænsen er nu sat til 3,6 tønder land.
I alt har E. Malmmose fløjet i 15 år, heraf ind imellem i (Sudan?) med sprøjtning af bomuldsmarker.
— Kommer der klager fra sommerhusbeboerne, når de starter med deres maskine?
— Jeg prøver altid på at tage hensyn. En gang var der én, der klagede over, at vi gik i luften kl. 4 om morgenen. Ellers har der ikke været noget. Folk betragter det mere som en oplevelse, at man drager ud.
— Vi blev trætte af Odense og måtte væk i en fart. Så faldt vi over stedet her og var ikke i tvivl længere. Vi købte det. Fik spiritusbevilling og indrettede det hurtigt til både pension og kro, fortæller Ester Thuelund, kromutter på en af Fyns garanteret hyggeligste kroer, „Caprifoliehuset"-, der ligger helt gemt væk fra alfarvej, mellem Egsmark og Signebjerg i Lyø Krog.
— Vi klarer det hele alene, Fatter og jeg, fortsætter kromutter, der sammen med sin mand, Kai Thuelund, står for både servering, madlavning, rengøring og hygge om pensionærerne.
—Mor er kok, og jeg er kold jomfru, ler krofatter.
Ja, han ka’ ikke ta’ på det varme, bryder hun ind. Han brænder jo sine små fingre på de varme kartofler, så dem må jeg pille. Imens klarer han bøfferne. Men det er han også go’ til.
Huset bærer i høj grad præg af sine tidligere beboere. Plougs billeder hænger rundt omkring, og antikvitetshandlerne har ligeledes efterladt sig flere perler.
Og så er det et sted, man finder frem til efter mund-til-mund-metoden.
— De fleste kommer her, fordi de har hørt stedet omtalt, fortæller de to krofolk, — og på den måde får vi masser af gæster.
„Verdens Ende” kalder landinspektør Jørgen Andersen, Fåborg, nok så optimistisk sin herlige, helt indelukkede strandgrund i Lyø Krog
Det vakte mildest talt opsigt, da den 14-årige Helle Rasmussen, Gerritsgade,
Svendborg, tænderklaprende indvilgede i at agere som Morgenpostens sommerpige fra Horne Sommerland. Uden at fortrække en mine sprang hun i vandet, mens de mange tilskuere så til med gåsehud over hele kroppen. Misundelse lyste ikke ud af deres blikke, men lille yndige Ulla nåede at vække berettiget opsigt. Det skal slutteligen nævnes, at hendes forkølelse var i bedring, da sommerredaktionen drog hjem.
Gennem lang tid har fire forbudsskilte indgydt nyankomne til Horne Sommerland frygt for at bevæge sig rundt på vejene i sommerlandet. Det er nu kun en saga blot. Efter henstilling fra politiet, der har gjort opmærksom på, at skiltene er ulovlige efter den nye fredningslov, blev de fire forhadte — af nogle elskede — skilte fjernet. De er nu endt deres dage på høloftet over gårdejer Knud Larsens kostald i Horne Sommerland, hvor de står som minder over en svunden forbudstid, uden at nogen længere behøver at tage dem alvorlige.
